Søg i denne blog

søndag den 2. april 2017

Legendebørn

"Og livet begyndte i et par-celler bag en hæk 
Jeg voksede op i ly af verden 
En tryghed, en frihed, der blev mit fundament, forsvandt 
Hvor ka' jeg plante mine varsler nu?"


Sådan lyder 1. vers af Hej Matematiks 2. single fra 2010: Legendebørn, det føltes jo som var det igår, jeg hørte den første gang. 

Jeg har noget med sangtekster, som du måske har bemærket. Særligt de danske. Sange vækker minder, og de fremprovokerer følelser i mig. 




Hul i hækken

Jeg er opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med hul i hækken ind til naboen også løb vi børn på vejen og stikvejen trygt og legede. For indkørslen til parcelhusvejene i hele området var markeret med "Pas på - Legende børn" og ikke mindst "Max. 15 kilometer i timen" på den vej, jeg selv har boet 14 år. Så lege midt på vejen kunne vi trygt og roligt gøre. 


Frederiksberg igen?

I dag her over 5 år efter, jeg selv rykkede hjemmefra på først højskolen og siden delelejlighed på Frederiksberg, sidder jeg gud hjælpe mig i en lejlighed på Frederiksberg igen... Det føltes nærmest som at komme hjem - altså at flytte til Frederiksberg, da Kenneth gav mig beskeden engang i januar om at stedet var vores... 


Jeg har boet på Frederiksberg i 2 år fra August 2012, også har jeg læst på Frederiksberg på CBS i snart 5 år. Så jeg kender Frederiksberg som min egen bukselomme, altså sådan da... Hvis vi altså lige ser bort fra, at min stedssans stadig er mindst ligeså dårlig - og at jeg på en rigtig dårlig dag kunne komme til at tro, at Mexico ligger i Spanien ;) 


Gården og hobbithuset 

Og også selvom min kæreste ikke er opvokset i det klassiske parcelhus kvarter, men langt ude hvor kragerne vender (Intet ondt om hverken gården eller svigermors hobbithus - jeg elsker begge steder!), så er han også opvokset som et legendebarn - omflasket på kærlighed og som rosinen i pølseenden. 




5 år flyver afsted

Meget er sket på 5 år - og der sker sikkert mindst lige så meget de næste fem. 

Så uanset hvor du er opvokset, så håber jeg, at du også har været et legendebarn. Og hvis ikke du var, så håber jeg, at du forsøger at gøre dine børn til legendebørn - selvfølgelig uden at curle dem alt for meget, som jo ellers skulle være så moderne ;) 

God søndag derude - smil til verden for så smiler verden også til dig :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar