Søg i denne blog

tirsdag den 3. november 2015

En uge som vegetar #2

Ja, bedre sent end aldrig kommer det lovende indlæg omkring min uge som vegetar. Det var en spændende og udfordrende uge, som primært kan opsummeres i den ene sms, jeg sendte til min mor midt på ugen:
"Hej mor :)
Kan vi ikke få flæskesteg med det hele, når jeg kommer hjem
i næste weekend?
Knus Sille"

Det er ikke, fordi jeg spiser meget kød hver uge. Men efter bare få dage med udelukkende vegetarmad tænkte jeg nærmest ikke på andet end frikadeller og flæskesteg. Jeg fik nu egentlig lavet noget meget lækker mad i den uge, som billederne også bevidner. Så hvorfor jeg pludselig fik en langt større trang til kød end normalt hænger nok sammen med, at det lige præcis var det, jeg ikke måtte få den uge. Det er faktisk samme mønster, som når jeg har været på diverse kure. Resultatet af vegetarugen har vist mig, at jeg i hvert fald ikke bliver vegetar, hvilket heller ikke var meningen med min vegetaruge. Som resultat af vegatarugen vil jeg egentlig blot fortsætte mine dogmer for mad, som jeg fremsatte i mit sidste blogindlæg.

Her er noget af den mad, jeg blandt andet fik i min uge som vegetar. Opskrifter på de forskellige retter kan findes på min madblog www.food-baaby.blogspot.dk

Chili sin carne med masser af grøntsager og kikærter

Omelet med grøntkål, ærter og cherrytomater

Karrysuppe med masser af grøntsager og nudler

Underskud af overskud

Overskriften taler vist for sig selv. Jep, jeg løber stærkt for tiden. Med både studiejob og kandidatstudie har jeg travlt. There I said it. Jeg har travlt, ligesom alle mine medstuderende og mine medkollegianere. En aften i sidste aften havde jeg to meget trætte mennesker på hver side af mig på kollegiekøkkenet. Vi gik alle i seng, før klokken havde ramt 21:30, hvilket en af vores udenlandske kollegianere slet ikke kunne forstå. Jeg forklarede ham stille og roligt, at vi alle tre havde haft meget travlt her på det sidste, og at det resulterede i enorm træthed, og at denne dag ikke var en undtagelse.

Trods travlhed er jeg glad. Helt vildt glad faktisk! Jeg er så heldig, at jeg er startet på en sindsygt spændende kandidatuddannelse, bor sammen med nogle skønne mennesker, og at jeg har et fantastisk studiejob med de dejligste kollegaer. Men jeg løber rigtig stærkt for at få det hele til at nå sammen, ligesom alle omkring også gør. Det her skal ikke lyde som en klagesang, for det er det slet ikke. Det er blot en konstatering af, at jeg ikke er et supermenneske. Jeg rammes også af enorm træthed, når jeg har travlt. Kaffe og eftermiddagslure er min bedste ven i disse dage.

Oveni alting forstuvede jeg for ca. 2 uger siden min fod i en brandert, hvilket gør, at jeg stadigvæk døjer med smerter i den. Hold op, hvor har jeg bandet og svovlet meget over den fod, men jeg ligeså mange gange grinet af, hvor træls situationen er. Selvfølgelig skulle kombinationen af en høj promille og min evige klodsethed ende med et misset sidste trin på trappen og en meget øm ankel. Amen altså, hvor glæder jeg mig forbandet meget til at kunne træne igen ;) Indtil foden er på toppen igen, må jeg væbne mig med tålmodighed og lytte til mine venners gode råd om at holde den i ro. Men nøj, hvor det holder hårdt! Så pas på trapper derude, de har det med at slå igen nogle gange ;)

Et særligt tydeligt tegn på at mit overskud ikke er superstort er på madfronten. Indrømmet: jeg springer over, hvor gærret er lavest. Jeg bruger ikke ret lang tid i køkkenet. Jeg forsøger ikke at gå på kompromis med at træffe de sunde valg til mine hovedmåltider de fleste dage, selvom jeg har travlt. Der køres store mængder rugbrød, grovboller, fiskefrikadeller, pasta og rester ind. Madlavning er noget, jeg reelt set kun har brugt ca. en aften eller to ugentligt hver uge de sidste uger. Priser mig lykkelig for den ene dag om ugen, vi har madklub på køkkenet, og ikke mindst at vi har en fantastisk kantine på CBS!

Så kære netværk, har du, ligesom jeg lidt for travlt for tiden?
Så lyt til mine 5 råd:

- Slå ikke dig selv oveni hovedet med alt det du ikke når.
- Nyd de små øjeblikke hvor alt spiller
- Have selvironien med, når det hele sejler
- Husk at holde pauser i en travl hverdag
- Drop forventninger om at være et supermenneske

Respons på vegetarugen har jeg ikke glemt! Den vender jeg tilbage med, så snart der er lidt mere overskud på matriklen :)



onsdag den 7. oktober 2015

En uge som vegetar


 I næste uge vil jeg give mig selv en udfordring, nemlig at spise fuldstændig vegetarisk i en uge. Jeg vil næste uge, uge 42 forsøge at spise vegetarisk. Det vil jeg gøre af flere årsager. Jeg er i forvejen det, som jeg selv vil betegne som en bevidst forbruger. Jeg tænker over, hvordan jeg bedst muligt kan gøre en lille forskel i mine valg som forbruger.

Jeg har følgende principper i forhold til mine dagligvareindkøb:
- Jeg køber altid økologisk kød (gerne dansk produceret)
- Jeg køber altid økologiske æg (kan endda være så fræk at skule til dem, der køber buræg)
- Jeg køber oftest økologiske tørvarer såsom mel, bælgfrugter etc.
- Jeg køber oftest økologisk konserves
- Jeg køber altid MSC-certificeret eller ASC-certificeret fisk (fisk fanget ved brug af bæredygtige fangstmetoder)
- Jeg køber fortrinsvis økologisk frugt og grønt (gerne dansk produceret)

Jeg er på SU, så det er primært min økonomi eller supermarkedernes udvalg, der sætter en stopper for, at jeg spiser 100 %. I min dagligdag forsøger jeg at købe økologiske og bæredygtige dagligvarer, men jeg må indrømme, at jeg ligesom alle andre har nogle laster, der gør, at jeg nok aldrig kommer til at blive 100 % hellig i forhold til min daglige CO2-udledning osv. Jeg er især blevet bevidst omkring mine dagligvarerindkøb, efter jeg flyttede på kollegie, og siden da har jeg taget en beslutning om ikke at spise så meget kød.

Jeg elsker at gå i byen, og nej, jeg drikker ikke kun økologiske øl eller vin. Jeg har en stor last, når det kommer til bland-selv-slik, og ja, så har jeg til tider en travl hverdag, så jeg køber også mad i kantinen, der heller ikke er økologisk. There I said it. Jeg er på ingen måde perfekt i forhold til alle mine indkøb af råvarer i min hverdag, men jeg vælger dog alligevel at have mine principper i forhold til mine dagligvareindkøb.

Men tilbage til min udfordring. Jeg vil i næste uge spise udelukkede vegetarisk. På nuværende tidspunkt spiser jeg vel kød gennemsnitligt 1 til 3 gange i ugen, og jeg spiser også ca. fisk to gange ugentligt. Det der primært bliver sværest for mig at undvære bliver at spise fisk. Jeg elsker fisk og i alle afskygninger. Det skal lige siges, at det her på ingen måde er, fordi jeg vil til at være vegetar. Det handler blot om, at jeg gerne vil prøve at se, hvad det får af virkning på min krop og se, om jeg savner kød og fisk i min hverdag. I forvejen er mit indtag af kød meget lille, så jeg tror primært det bliver fisken, jeg kommer til at savne mest.

Jeg elsker at udfordre mig selv, når det kommer til madlavning, så jeg glæder mig til at springe ud i en uge uden kød og fisk. Har nogle af jer en god vegetaropskrift, skal I være mere end velkomne til at smide den i min retning!

Jeg vil smide en opdatering på min uge som vegetar sidst på ugen i næste uge, og så vil jeg selvfølgelig dele opskrifterne på nogle af de lækre retter, jeg forhåbentlig får spist mig igennem på min madblog food-baaby.blogspot.dk :) Wish me luck!

tirsdag den 29. september 2015

Nyvunden løbeglæde

ANNONCE - IKKE SPONSORERET 

Den første løbetur i år fandt sted for ca. 5 måneder siden. På daværende tidspunkt stod jeg midt i en kærestesorg og eksamenstress.

Det resulterede i, at jeg for 5 uger siden måtte bide i det sure æble og stoppe min løbetræning igen. Jeg var frustreret og blot gåturen op af trappen til 5. sal var en udfordring. Jeg valgte at stoppe min løbetræning i to uger, også opsøgte jeg en Body-SDS-behandler, nemlig Kim Maibom. Alle behandlinger hos Kim er betalt af egen lomme. Han har mildest talt udøvet mirakler på min både følelsesmæssige og fysisk meget trætte og ømme krop. Han fik igennem pulserede massage løsnet muskelømheden i mine ben, skuldre og nakke, hvilket gjorde, at jeg langsomt men sikkert kom i bedring. Allerede anden gang jeg var til behandling hos ham, sagde han, at det føltes som om en helt anden krop at arbejde med. Her nu 5 uger efter jeg startede behandlinger hos Kim, kan jeg igen løbe med fornyet styrke. Igennem behandlinger har jeg lært et par ting, jeg er sikker på alle kan få glæde af, nemlig: 

# Lær at træk vejret helt ned i maven
# Følg din mavefornemmelse
# Hvil i din usikkerhed (ingen er perfekte)
# Mærk efter i din krop
# Bliv ikke overmodig med din træning

Det lyder måske som basale redskaber, men for mig der var rigtig god til at være i mit hoved og lukke af for mine følelser og min krops signaler, så var det utroligt svært. Særligt det med at mærke efter i kroppen og trække vejret helt ned i maven var en langt større udfordring, end jeg havde regnet med. Efter jeg kom igennem eksamensræset som en del af slutspurten på min bachelor, og jeg kom på den anden side af kærestesorgen, kunne jeg endelig mærke mig selv igen. Min mor udtalte, at hun kunne mærke, at jeg hvilede langt mere i mig selv, end hun tidligere havde oplevet. Hun mente sågar, at jeg var ved at blive voksen (det kan så diskuteres ;)). 

Igennem kærestesorgen, eksamensræset og studiestart, bruger jeg løbetrænigen som mit frirum. I de 15-45 min. træningen varer, står jeg kun til regnskab over for mig selv, hvilket er helt vildt rart. Jeg kan kun anbefale, at man i sine start 20ere prøver at finde de frirum, der gør, at man giver sig selv plads til at være præcis den, man er. Vil slutte med at blære mig lidt: løb 2,5 km. på 14 minutter. Tror denne uge byder på endnu en løbetur senere på ugen. Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet og se frem cykelturen hjemad over solbeskinnede København. Nyd denne smukke septemberdag.

Knus og kram fra København

søndag den 30. august 2015

18 Kvadratmeters rendyrket lykke

En ny æra er startet i min liv, for det første er jeg startet på en ny kandidatuddannelse (#voksenlivet), og for det andet har jeg startet en ny blog, hvor jeg håber, at et indlæg som dette passer lidt bedre ind i formatet end på min madblog. Tag godt imod den.

22. august var jeg blandt andet til dimission på mit bachelorstudie. Fra 22. august fik jeg papirerfra CBS, eliternes højborg, på at jeg nu officielt kan kalde mig Bachelor of arts i Interkulturel Markedskommunikation. Der blev uddelt blomsterbuketter, holdt taler og nå ja, så stod jeg også selv og holdte tale. En ting min mor hæftede sig særligt ved den dag, nemlig at det var da underligt, hvorfor 6 personer skulle hyldes for at være de bedste på årgangen. Eliten skulle hyldes. Min mor var bange for, om os andre dødelige nu stod med følelsen af, at vores grad nu ikke var ligeså god som deres. Jeg svarede kækt, at jeg er vant til at eliten hyldes på CBS. Vi har fået ørerne tudet fulde med, at International Business er det bedste studie på CBS, og at ingen bachelorgrader, især ikke vores (CBS's svar på en RUC'et uddannelse), kunne nå dem til sokkeholderne. Min far reagerede blot ved at fnyse højt, da jeg kom med den udtalelse. Jeg vil dog tilføje, at jeg syntes, det er smaddersejt, at nogle på en videregående uddannelse kan få snit langt over 10! Jeg forsøgte på bedste vis at vise min lillebror CBS' charme, men det var sgu nok lidt formelt den dag, men jeg håber, at jeg får chancen igen i slut september til at vise ham det CBS, jeg holder så meget af. Blot det at han var taget hele den lange vej til København for at hylde sin søsters præstation var stort for mig. Her er billede fra i går, inden jeg ankom til dimissionen:

Selvsamme aften blev to veninder og jeg enige om, at ingen kunne tage fra os, at vi blev bachelorer. Med gennemsnitlige karakterer og stoltheden malet i ansigtet. Stolthed er sgu noget, CBS har lært mig. For enhver kan sgu ikke gennemføre vores studie. Jeg selv, blot en thybo der for tre år siden tilfældigt fik ansøgt på studie, som vidste knap nok vidste, hvad hun gik ind til. Ja høhø, hende der forsøger at bevare kontrollen og planlægge alt ned til mindste detalje, må sande at hun ikke kan kontrollere det, som de kloge kalder livet.

Så sad jeg der og bloggede søndagen efter arrangementet på mit kollegieværelse. Det er hverken prangende, stort, nyt eller opryddet. Men det er det, jeg kalder hjem. Der jeg føler mig allermest tilpas. Jeg føler mig nemlig hjemme, omgivet af nogle af de mennesker der accepterer mig præcis som jeg er. Morgenhår eller ej. De responderede alle med flere forskellige former for komplimenter, da jeg smed dem en snap med et billede af mig med fuld krigsmaling og høje hæle. For hvor var Sille hen?! Ja, som I nok kan høre, så er makeup og stiletter ikke hverdagskost for nogle af os her på Grønjorden. Jeg elsker at stå der helt stylet og smuk som bare fanden (JA, det må man altså gerne sige nogle gange ;) ). Men sådan en dag som søndagen efter dimission slutter dagen i verdens bedste fars selskab på stadion, føler jeg mig langt bedre tilpas, end jeg gør, når jeg helt mejet ud til et fancy CBS-arrangement. Det andet billede er taget søndagen efter dimission (og nej jeg har ikke tømmermænd!) Om jeg ser bedst ud på det ene eller andet billede, vil jeg lade jer være dommere over.

Dagen før dimission havde min fantastiske mor fødselsdag. Intet gik som planlagt, men alligevel fandt vi en løsning, som vi altid gør i min familie. Det vigtigste var, at vi var sammen. Hyggen er altid i højsædet, når vi alle fire har tiden og lysten til hinandens selskab.

Jeg kan med et smil på læben se tilbage på en weekend, der endnu engang bekræfter mig i, at beslutningen om at flytte til København var den helt rigtige. Jeg får det bedste fra begge verdener. Her er der plads til store armbevægelser, at hylde eliten, at drømme stort, at feste til langt ud på natten, at fordybe sig i tykke lærebøger og ikke mindst hygge sig.

I den her uge er et et nyt kapitel startet, og jeg kan kalde mig cand.merc.kom studerende. Jep, endnu en flot titel skal tilføjes til CV'et. Endnu et kapitel skal skrives i det der københavnske eventyr. Jeg har hverken en plan eller en kæreste, og ved vi hvad? Det passer mig perfekt! Jeg har aldrig før været så sikker på, hvem jeg er. Jeg hviler i mig selv, med begge mine ben solidt plantet på stenbroen, og når jeg engang i mellem mister fodfæstet, så søger jeg hjem til den jyske muld og den velkendte dialekt.

Nu vil jeg slutte med en opfordring til jer derude. Klap jer selv på skulderen. Vær stolte af jer selv. Husk jeres nærmeste uanset hvor mange kilometer, der er mellem jer til daglig. Giv din veninde en hjælpende hånd, når hun allermindst venter det. Nyd din families selskab for pludselig er de ikke hos dig mere. Over and out fra 18 kvadratmeters rendyrket lykke.