Søg i denne blog

søndag den 2. april 2017

Legendebørn

"Og livet begyndte i et par-celler bag en hæk 
Jeg voksede op i ly af verden 
En tryghed, en frihed, der blev mit fundament, forsvandt 
Hvor ka' jeg plante mine varsler nu?"


Sådan lyder 1. vers af Hej Matematiks 2. single fra 2010: Legendebørn, det føltes jo som var det igår, jeg hørte den første gang. 

Jeg har noget med sangtekster, som du måske har bemærket. Særligt de danske. Sange vækker minder, og de fremprovokerer følelser i mig. 




Hul i hækken

Jeg er opvokset i et klassisk parcelhuskvarter, med hul i hækken ind til naboen også løb vi børn på vejen og stikvejen trygt og legede. For indkørslen til parcelhusvejene i hele området var markeret med "Pas på - Legende børn" og ikke mindst "Max. 15 kilometer i timen" på den vej, jeg selv har boet 14 år. Så lege midt på vejen kunne vi trygt og roligt gøre. 


Frederiksberg igen?

I dag her over 5 år efter, jeg selv rykkede hjemmefra på først højskolen og siden delelejlighed på Frederiksberg, sidder jeg gud hjælpe mig i en lejlighed på Frederiksberg igen... Det føltes nærmest som at komme hjem - altså at flytte til Frederiksberg, da Kenneth gav mig beskeden engang i januar om at stedet var vores... 


Jeg har boet på Frederiksberg i 2 år fra August 2012, også har jeg læst på Frederiksberg på CBS i snart 5 år. Så jeg kender Frederiksberg som min egen bukselomme, altså sådan da... Hvis vi altså lige ser bort fra, at min stedssans stadig er mindst ligeså dårlig - og at jeg på en rigtig dårlig dag kunne komme til at tro, at Mexico ligger i Spanien ;) 


Gården og hobbithuset 

Og også selvom min kæreste ikke er opvokset i det klassiske parcelhus kvarter, men langt ude hvor kragerne vender (Intet ondt om hverken gården eller svigermors hobbithus - jeg elsker begge steder!), så er han også opvokset som et legendebarn - omflasket på kærlighed og som rosinen i pølseenden. 




5 år flyver afsted

Meget er sket på 5 år - og der sker sikkert mindst lige så meget de næste fem. 

Så uanset hvor du er opvokset, så håber jeg, at du også har været et legendebarn. Og hvis ikke du var, så håber jeg, at du forsøger at gøre dine børn til legendebørn - selvfølgelig uden at curle dem alt for meget, som jo ellers skulle være så moderne ;) 

God søndag derude - smil til verden for så smiler verden også til dig :)

søndag den 19. februar 2017

Noget om at skille sig ud

At være en i mængden eller at skille sig ud


Der opstår ofte et dilemma inde i mig, når det kommer til, om jeg vil falde i med mængden eller, om jeg vil skille mig ud. På mange fronter har jeg helt bevidst valgt, at jeg vil skille mig ud fra mængden. Mens på andre vil jeg gerne bare være ligesom de andre. For 5 år siden valgte jeg, at mit voksenliv skulle tage sin start i København. Ikke til Århus som mange af mine gymnasiekammerater gjorde, og som også ville have været mere nærliggende, da jeg er født der.

Men nej, over 400 kilometer væk hjemmefra.

Afstand er relativt - tak til Facebook og telefonen 

Av. Det var langt væk, især hvis du spørger min mor. I dag siger hun nærmere, at så længe jeg er glad og trives, hvor jeg bor, så er det faktisk helt okay, at jeg bor så langt væk. Godt vi har Facebook og telefonen.


Eksiljyde i København 

I København skiller jeg mig ud på den måde, at jeg er jyde – dog efterhånden assimileret ind i den københavnske mentalitet og storbykultur. Min kæreste griner kærligt, når enten min bedstemor eller mormor ringer, for så slår jeg kærligt og hjemmevant over i enten Thybomål eller sønderjysk. 

Mit hjerte banker for Jylland

Selvom jeg til daglig slår mine folder på den københavnske stenbro, så banker mit hjerte for Jylland. Ikke sagt at jeg flytter tilbage, nej faktisk er den tanke mig meget fjern, i hvert fald lige nu. Men jeg elsker at søge hjem. Hjem til roen. Hjem til stilheden. Hjem til den savnede familie der dagligt er i mine tanker. Hjem for at slappe af og for at finde tiden til fordybelsen igen når den travle hverdag har taget over i København.

Københavneren? 

Når jeg tager hjem til Thy, så skiller jeg mig også ud samtidig med, at jeg faktisk falder lige ind. Jeg går under det kærlige tilnavn ”Københavneren”, når jeg er i Thisted. Til tider kommer der mange engelske gloser og et meget direkte sprogbrug ud af min mund, også bliver jeg mindet om, at hov, jeg er ikke i København mere, og da slet ikke på CBS, hvor engelsk er det formelle sprog.


Kvindelig IT-supporter - kan man det? 

Jeg er lige startet i IT supporten på CBS – hvor jeg er en ud af få piger. Det passer mig perfekt, fordi der er ikke dømt hønsegård, og der står altid nogle klar til at hjælpe dig, hvis du ikke lige kan løse IT-problemerne selv. Man bliver ret hurtigt en af drengene i hvert fald blandt kollegaerne. At mange ansatte stadig undrer sig over, at når de har kaldt efter IT, at der så dukker en pige op, skal jeg lige vende mig til…

Skil dig ud på en positiv måde 


Der er mange måder at skille sig ud på. Jeg forsøger at skille mig ud fra mængden på en positiv mådefrem for på en negativ. Om det lykkedes hver gang, vil jeg ikke gøre mig til dommer over for. 

Måske du gør dig nogle af de samme overvejelser som jeg?

Ha en dejlig søndag derude 


søndag den 15. januar 2017

En hyldest til min hjemstavn: THY


"Blæsten går frisk over Limfjordens vande, 
rusker dem op til vågen flugt, 
jager dem mellem de favnende strande, 
fylder med toner hver en bugt. 
Og sømanden synger bag sit rat 
på krydstogt fra Nordsø til Kattegat,"

sådan lyder første vers af den sang, som de fleste Thyboer vil betegne som Thys nationalsang. Sangen beskriver egentlig meget godt, de fysiske rammer som Thy rummer. 


Limfjorden - et samlingspunkt

Limfjorden danner rammen for sejlerlivet, havnen og sammenholdet på bådene - mens Vesterhavet med sit mere barske ydre danner rammerne om det så moderne surferliv i stærk kontrast til de gamle fiskerbåde. Alt sammen kontraster man sjældent finder inden for så lille et geografisk område.

Thy: mere at byde på

Thy byder på langt mere end den vilde, rå og ikke mindst smukke natur. Blæsten kendertegner også området, og dens rå natur er også på en eller anden måde med til at danne de mennesker, som opvokser i det til tider barske klima, hvor naturen hersker - men også hvor hjertevarmen og sammenholdet står stærkt, selv i krisetider. Hvor familien er i højsædet, og hvor roen indfinder sig.

For snart 5 år siden valgte jeg at flytte fra Thy. Jeg er en af dem, som betegnes i Limfjord Update som en af "de udvandrende Thyboer". Og nej, jeg sidder ikke med tårer i øjnkrogene, når jeg ser en så misvisende dokumentar som den DR2 viste i går kaldet "Vi elsker Thy". Thy er mere end blot Thylejr og tavse Thyboer... 


Thy er innovation og iværksætteri

Nej, Thy er som skribenten på Limfjord Update skriver fuld af gode historier. Jeg nævner bare nogle her: Bakkedal, Thy Lam, URT, Alive festivalen, National Park Thy og ikke mindst TFC vores lokale fodboldhold og Mors Thy - vores lokale håndboldhold. 


Thy er drivkraft og iværksætterånd

Alt sammen eksempler på hvordan ildsjæle og iværksættere er med til at drive Udkantsdanmark frem og skabe vækst, hvor andre måske havde givet op. Der findes en form for drivkraft og iværksætterånd, som kun spirer frem, hvis man er opvokset i et område som Thy. Den drivkraft og iværksætterånd har jeg taget med mig til København - hovedstaden fuld af mulighed.


At søge hjem og væk fra Storbylarm

Men når Københavnerlivet bliver for stressende og storbylarmen for meget, søger jeg hjem. Hjem til trygge rammer. Hjem til ro. Hjem til Limfjorden kun 500 meter fra mine forældres hjem. Hjem til dem jeg elsker men ikke ser tit nok. Hjem hvor roen og stilheden og tiden til fordybelse er. 

For Thy er alt det København ikke er. De mennesker der bor der er bygget af noget helt specielt - de har aktivt valgt at bo et sted, hvor de godt ved, at regeringen og københavnersnuderne ikke kommer og redder dem fra den triste skæbne, at ungdommen flytter mod storbyerne. I stedet for at ynke skaber Thyboerne deres egne drømme - de skabe vækst - de skaber fællesskab - det er URT og Alive rigtig gode eksempler på. 


Thy: de perfekte rammer at vokse op i

Thy er et fantastisk sted at vokse op - der er legende børn, smuk natur, dagsinstitutioner og landsbykulturer. Nogle af de mennesker som stadig betyder allermest for mig, er de venskaber, som jeg dannede som barn netop i Thy.


Hvorfor rejse væk fra Thy?

Men hvorfor så søge væk, hvis alt er så "rosenrødt" i Thy? Jeg søgte flere udfordringer, jeg søgte miljøer, hvor der var højere til loftet, hvor der var plads til mine store armbevægelser - et sted, som af selv min kæreste ikke kan identificere sig med, nemlig Copenhagen Business School. 

Et af Danmarks mest prestigefyldte handelsskoler. Hvor du kan råbe højt, glæde dig over dine gode præstationer uden at pakke det ind i jyske vendinger som "Ja, det gik jo godt nok", når man scorer en 2-cifret karakter for et fag, der rent faktisk betød noget.

Thy og CBS er to kontraster i mit liv, der gør, at jeg føler mig hel. Jeg kan føle mig hjemme begge steder


Tak Thy!



Men alt det Thy har givet mig i min opvækst er bestemt ikke glemt. For man er vel jyde, og når jeg scorer en god karakter eller får en ny lejlighed forsøger stadigvæk at pakke det ind i jysk ydmyghed. For ingen skal jo tro, at jeg er bedre end dem. 

Så tak Thy - tak for din smukke natur, min dejlige familie og din barske blæst - du har gjort mig til den, jeg er...


Jeg glemmer aldrig, hvor jeg kommer fra...

fredag den 6. januar 2017

Noget om mental detox og at være offline



Et nyt år - en ny start?

Rigtig godt nytår til jer alle sammen. Jeg håber, I er kommet rigtigt godt ind i det nye år. Måske har I et nytårsfortsæt, måske ikke? Det er jo her i januar, at man har tradition for at skulle blive en bedre version af sig selv i forhold at spise sundere, motinerer mere osv. You know the drill. 


Er du også altid online tilgængelig?

Jeg har et nytårsfortsæt - og som overskriften antyder, så hænger sammen med at koble af - at være offline og ikke altid være online. Er du mentalt til stede i din hverdag, og husker du ikke altid være tilgængelig online? Jeg har selv supersvært ved det. 


Jeg vil gerne være mere offline end online i min fritid i år. Det hænger jo supergodt sammen, når man har en blog ikke ;) 


Ej, jeg kan mærke, at jeg ofte kommer til at være fraværende over for mine medmennesker, fordi jeg lige skal tjekke Facebook, Instagram eller blogs. Det vil jeg gerne være bedre til at lade være med i 2017. 


Giv hjernen en mental pause

Jeg vil gerne gøre flere af de ting, som er med til at give mig mere energi. Jeg falder desværre for tit i fælden med lige at bruge alle pauser på sociale medier, tjekke blogs, se serier eller blot surfe på nettet. Det kan i for sig være godt nok - men at konstant være på gør, at min hjerne ikke slapper af, og at jeg hele tiden er tilgængelig online. 


Lav ingenting

Så i stedet vil jeg blive bedre til at bruge mine pauser på at først og fremmest: ingenting. Ja, du hørte rigtigt ingenting. Alle de der små pauser man har i løbet af hverdagen, hvor man lige haler telefonen frem, der vil jeg øve mig i at lade den blive i lommen og bare nyde at være til. Simpelthen at små pauser i løbet af dagen til mental detox. 


Drag ind i en parallel verden

Deruodver vil jeg bruge min fritid på blandt andet at læse skønlitteratur - har allerede tre titler, der ligger og venter på mig. Jeg nedprioriterer let skønlitteratur i en travl hverdag med mange siders faglitteratur hver uge på studiet, men jeg ved, hvor meget lader mig op ved at trække stikket og drage ind i en anden verden. 

Træk stikket og kom ud i naturen

En sidste ting jeg vil bruge tiden på i stedet for hele tiden at være online i fritiden er at komme ud i naturen, dyrke mere yoga og få trænet regelmæssigt. Jeg savner mine løbeture, og i julegave fik jeg et lækkert vinterløbesæt, der bare skriger på at blive luftet. Nyt løbetøj kan virkelig være en motivator for mig, når det kommer til at få løbet igen.

Det var alt fra mig i denne omgang, lad mig endelig høre om du har et nytårsfortsæt i kommentarfeltet, og hvis du har, hvad det er og hvorfor? Har du valgt ikke at have et, hvorfor ikke?

søndag den 25. september 2016

En weekend af kærlighed

Nogle gange kommer kærlighed i form af fantastisk mad tilberedt med kærlighed
Livet er ikke en dans på røde roser, og kærlighed er ikke som på film...
Sådan lyder en del af teksten til Rasmus Seebachs Mer' end Kærlighed. Nej, livet er bestemt ikke en dans på røde roser, men det er nu godt alligevel. Tænker faktisk også at det må gøre ondt at danse på røde roser. Av, at få torne i tæerne må være yderst ubehageligt haha. Nå tilbage til sporet.

Min weekend har været fyldt med kærlighed, og derfor er jeg på denne søndag helt fyldt op af taknemmelighed. Mine bedsteforældre fejrede deres diamantbryllup i fredags med hele familien og deres venner. En helt igennem dejlig dag. Prikken over i'et var det gospelkor, der sang. Jeg sad med min kusines datter på skødet og blev sgu næsten lidt rørt. Jo længere ind i koncerten vi kom, desto mere puttede hun sig ind til mig. Ja nogle gange kommer kærlighed i form af en 5 årig. Andre gange i form af et brudepar, der har været sammen i 60 år. Andre gange igen kommer den i form af min mormor og morfar, der har været gift i over 50 år. Og andre gange kommer kærlighed i form af et længere på-gensyn-kram af min bror og mine forældre, når vi alle føler, at weekenden har været alt for kort. Og andre gange igen kommer kærlighed i form af min kæreste. Han har fulgt mig hele weekenden - suget alle indtryk til sig. Suget dem måske for tæt - da han er blevet lidt småsyg ovenpå en tur i det jydske. Men pyt.

Hjemkomsten til København er altid med blandede følelser. Men en person fik mig nu alligevel overbevidst om, at det var helt fantastisk at komme hjem. Hjem er jo i København, selvom halvdelen af mit hjerte tilhører Jylland. Mens jeg rørte en dej til boller sammen i kollegiekøkkenet, snakkede jeg med min gode veninde på kollegiet. Jo længere samtalen skred frem, desto mere overmandede følelsen mig. Nu var jeg rigtigt kommet hjem. 

Det kan godt være, at jeg bor på 18 kvadratmeter. At køkkenet roder. At der er lidt lydt. At bygningen nok er den grimmeste betonblok på Amager. Men, det er mit hjem. Ligesom ca. 1000 andres. Jeg er inde i en periode lige nu, hvor jeg elsker kollegielivet. Jeg elsker, at der er nogle at komme hjem til. Så tak til jer på mit køkken. I gør det helt perfekt at komme hjem <3

Ønsker jer alle en dejlig søndag.

mandag den 4. juli 2016

Om en undervurderet fodboldnation og en humblebi


Island spillede mod Frankrig i går. Det undertippede, seje men også ydmyge islandske landshold kæmpede bragt mod det stærke og erfarne franske landshold. Frankrig vandt desværre kampen og sendte Island ud af EM. 

Men trods det at Island på et tidspunkt er bagud med hele 4 mål, gav de ikke op. Det er noget, jeg fandt helt enestående. Havde det været en anden fodboldnation, havde de måske langt sig fladt ned, og tænkt ”Når ja, men vi har jo tabt den her kamp, så hvorfor skulle vi kæmpe videre”?

I stedet kæmpede Island bragt og udlignede til 5-2. Franskmændene var dem overlegne, men islændingene gav ikke op. De kæmpede bravt indtil sidste minut, selvom de nok vidste, at kampen var tabt. Det finder jeg helt vildt beundringsværdigt. 

At man uanset kampens udfald bliver ved med at kæmpe til det sidste minut er spillet. At man uanset hvilke odds, man er tippet før kampen, kæmper det bedste man har lært, og viser hvad man kan. Uanset hvad nogen måtte mene om ens chancer for at klare en given udfordring, så skal man nok vise dem, hvad man er gjort af. Island har igennem hele EM kæmpet bravt og kom langt i EM-turneringen trods det, at ingen troede på dem i starten af EM ud over holdet selv.

Vi kan alle lære noget af Islands måde at spille fodbold på. For uanset omfanget af de udfordringer, vi alle står over for, så kan troen på os selv hjælpe os til at overkomme dem. Tror vi på, at vi kan klare de udfordringer, livet byder os, så har vi større sandsynlighed for at overkomme dem.

Lad os drage en anden parallel til biologiens verden. En humlebi burde ikke kunne flyve. Dens vinger er alt for små i forhold til dens krops størrelse. Men ingen har nogensinde fortalt den, at den ikke burde være i stand til at flyve, så den flyver bare. Fascinerende ikke?

Tænk på hvis vi mennesker var ligesom humblebien og gjorde det, som fysisk eller psykisk syntes umuligt. Tænk på hvis vi troede på, at det umulige var muligt. Tænk på hvis vi turde tage chancer og gøre det umulige. Tænk lige over hvis man turde kaste sig ud i nye ting, hvor man i første omgang har tænkt: ”Det kan jeg da umuligt gøre.” Men at man så bagefter opdager, at selvfølgelig kunne man det.


Både det islandske landshold og humblebien er undervurderede, men alligevel så har de på hver deres måde gjort det ”umulige”. Island kom helt til kvartfinalen i EM, og humblebien flyver. Begge er udtryk for at arbejdsomhed, flid og selvtillid kan være med til at føre dig langt her i livet. Uanset om en kamp måske syntes tabt, så lad være med at giv op. 

Kæmp for det du tror på. Kæmp for at opnå dine mål her i livet. Grib dagen. Tag chancer. Og pyt om du fejler, så er du den erfaring rigere. Go onsdag derude