Søg i denne blog

søndag den 15. januar 2017

En hyldest til min hjemstavn: THY


"Blæsten går frisk over Limfjordens vande, 
rusker dem op til vågen flugt, 
jager dem mellem de favnende strande, 
fylder med toner hver en bugt. 
Og sømanden synger bag sit rat 
på krydstogt fra Nordsø til Kattegat,"

sådan lyder første vers af den sang, som de fleste Thyboer vil betegne som Thys nationalsang. Sangen beskriver egentlig meget godt, de fysiske rammer som Thy rummer. 


Limfjorden - et samlingspunkt

Limfjorden danner rammen for sejlerlivet, havnen og sammenholdet på bådene - mens Vesterhavet med sit mere barske ydre danner rammerne om det så moderne surferliv i stærk kontrast til de gamle fiskerbåde. Alt sammen kontraster man sjældent finder inden for så lille et geografisk område.

Thy: mere at byde på

Thy byder på langt mere end den vilde, rå og ikke mindst smukke natur. Blæsten kendertegner også området, og dens rå natur er også på en eller anden måde med til at danne de mennesker, som opvokser i det til tider barske klima, hvor naturen hersker - men også hvor hjertevarmen og sammenholdet står stærkt, selv i krisetider. Hvor familien er i højsædet, og hvor roen indfinder sig.

For snart 5 år siden valgte jeg at flytte fra Thy. Jeg er en af dem, som betegnes i Limfjord Update som en af "de udvandrende Thyboer". Og nej, jeg sidder ikke med tårer i øjnkrogene, når jeg ser en så misvisende dokumentar som den DR2 viste i går kaldet "Vi elsker Thy". Thy er mere end blot Thylejr og tavse Thyboer... 


Thy er innovation og iværksætteri

Nej, Thy er som skribenten på Limfjord Update skriver fuld af gode historier. Jeg nævner bare nogle her: Bakkedal, Thy Lam, URT, Alive festivalen, National Park Thy og ikke mindst TFC vores lokale fodboldhold og Mors Thy - vores lokale håndboldhold. 


Thy er drivkraft og iværksætterånd

Alt sammen eksempler på hvordan ildsjæle og iværksættere er med til at drive Udkantsdanmark frem og skabe vækst, hvor andre måske havde givet op. Der findes en form for drivkraft og iværksætterånd, som kun spirer frem, hvis man er opvokset i et område som Thy. Den drivkraft og iværksætterånd har jeg taget med mig til København - hovedstaden fuld af mulighed.


At søge hjem og væk fra Storbylarm

Men når Københavnerlivet bliver for stressende og storbylarmen for meget, søger jeg hjem. Hjem til trygge rammer. Hjem til ro. Hjem til Limfjorden kun 500 meter fra mine forældres hjem. Hjem til dem jeg elsker men ikke ser tit nok. Hjem hvor roen og stilheden og tiden til fordybelse er. 

For Thy er alt det København ikke er. De mennesker der bor der er bygget af noget helt specielt - de har aktivt valgt at bo et sted, hvor de godt ved, at regeringen og københavnersnuderne ikke kommer og redder dem fra den triste skæbne, at ungdommen flytter mod storbyerne. I stedet for at ynke skaber Thyboerne deres egne drømme - de skabe vækst - de skaber fællesskab - det er URT og Alive rigtig gode eksempler på. 


Thy: de perfekte rammer at vokse op i

Thy er et fantastisk sted at vokse op - der er legende børn, smuk natur, dagsinstitutioner og landsbykulturer. Nogle af de mennesker som stadig betyder allermest for mig, er de venskaber, som jeg dannede som barn netop i Thy.


Hvorfor rejse væk fra Thy?

Men hvorfor så søge væk, hvis alt er så "rosenrødt" i Thy? Jeg søgte flere udfordringer, jeg søgte miljøer, hvor der var højere til loftet, hvor der var plads til mine store armbevægelser - et sted, som af selv min kæreste ikke kan identificere sig med, nemlig Copenhagen Business School. 

Et af Danmarks mest prestigefyldte handelsskoler. Hvor du kan råbe højt, glæde dig over dine gode præstationer uden at pakke det ind i jyske vendinger som "Ja, det gik jo godt nok", når man scorer en 2-cifret karakter for et fag, der rent faktisk betød noget.

Thy og CBS er to kontraster i mit liv, der gør, at jeg føler mig hel. Jeg kan føle mig hjemme begge steder


Tak Thy!



Men alt det Thy har givet mig i min opvækst er bestemt ikke glemt. For man er vel jyde, og når jeg scorer en god karakter eller får en ny lejlighed forsøger stadigvæk at pakke det ind i jysk ydmyghed. For ingen skal jo tro, at jeg er bedre end dem. 

Så tak Thy - tak for din smukke natur, min dejlige familie og din barske blæst - du har gjort mig til den, jeg er...


Jeg glemmer aldrig, hvor jeg kommer fra...

fredag den 6. januar 2017

Noget om mental detox og at være offline



Et nyt år - en ny start?

Rigtig godt nytår til jer alle sammen. Jeg håber, I er kommet rigtigt godt ind i det nye år. Måske har I et nytårsfortsæt, måske ikke? Det er jo her i januar, at man har tradition for at skulle blive en bedre version af sig selv i forhold at spise sundere, motinerer mere osv. You know the drill. 


Er du også altid online tilgængelig?

Jeg har et nytårsfortsæt - og som overskriften antyder, så hænger sammen med at koble af - at være offline og ikke altid være online. Er du mentalt til stede i din hverdag, og husker du ikke altid være tilgængelig online? Jeg har selv supersvært ved det. 


Jeg vil gerne være mere offline end online i min fritid i år. Det hænger jo supergodt sammen, når man har en blog ikke ;) 


Ej, jeg kan mærke, at jeg ofte kommer til at være fraværende over for mine medmennesker, fordi jeg lige skal tjekke Facebook, Instagram eller blogs. Det vil jeg gerne være bedre til at lade være med i 2017. 


Giv hjernen en mental pause

Jeg vil gerne gøre flere af de ting, som er med til at give mig mere energi. Jeg falder desværre for tit i fælden med lige at bruge alle pauser på sociale medier, tjekke blogs, se serier eller blot surfe på nettet. Det kan i for sig være godt nok - men at konstant være på gør, at min hjerne ikke slapper af, og at jeg hele tiden er tilgængelig online. 


Lav ingenting

Så i stedet vil jeg blive bedre til at bruge mine pauser på at først og fremmest: ingenting. Ja, du hørte rigtigt ingenting. Alle de der små pauser man har i løbet af hverdagen, hvor man lige haler telefonen frem, der vil jeg øve mig i at lade den blive i lommen og bare nyde at være til. Simpelthen at små pauser i løbet af dagen til mental detox. 


Drag ind i en parallel verden

Deruodver vil jeg bruge min fritid på blandt andet at læse skønlitteratur - har allerede tre titler, der ligger og venter på mig. Jeg nedprioriterer let skønlitteratur i en travl hverdag med mange siders faglitteratur hver uge på studiet, men jeg ved, hvor meget lader mig op ved at trække stikket og drage ind i en anden verden. 

Træk stikket og kom ud i naturen

En sidste ting jeg vil bruge tiden på i stedet for hele tiden at være online i fritiden er at komme ud i naturen, dyrke mere yoga og få trænet regelmæssigt. Jeg savner mine løbeture, og i julegave fik jeg et lækkert vinterløbesæt, der bare skriger på at blive luftet. Nyt løbetøj kan virkelig være en motivator for mig, når det kommer til at få løbet igen.

Det var alt fra mig i denne omgang, lad mig endelig høre om du har et nytårsfortsæt i kommentarfeltet, og hvis du har, hvad det er og hvorfor? Har du valgt ikke at have et, hvorfor ikke?

søndag den 25. september 2016

En weekend af kærlighed

Nogle gange kommer kærlighed i form af fantastisk mad tilberedt med kærlighed
Livet er ikke en dans på røde roser, og kærlighed er ikke som på film...
Sådan lyder en del af teksten til Rasmus Seebachs Mer' end Kærlighed. Nej, livet er bestemt ikke en dans på røde roser, men det er nu godt alligevel. Tænker faktisk også at det må gøre ondt at danse på røde roser. Av, at få torne i tæerne må være yderst ubehageligt haha. Nå tilbage til sporet.

Min weekend har været fyldt med kærlighed, og derfor er jeg på denne søndag helt fyldt op af taknemmelighed. Mine bedsteforældre fejrede deres diamantbryllup i fredags med hele familien og deres venner. En helt igennem dejlig dag. Prikken over i'et var det gospelkor, der sang. Jeg sad med min kusines datter på skødet og blev sgu næsten lidt rørt. Jo længere ind i koncerten vi kom, desto mere puttede hun sig ind til mig. Ja nogle gange kommer kærlighed i form af en 5 årig. Andre gange i form af et brudepar, der har været sammen i 60 år. Andre gange igen kommer den i form af min mormor og morfar, der har været gift i over 50 år. Og andre gange kommer kærlighed i form af et længere på-gensyn-kram af min bror og mine forældre, når vi alle føler, at weekenden har været alt for kort. Og andre gange igen kommer kærlighed i form af min kæreste. Han har fulgt mig hele weekenden - suget alle indtryk til sig. Suget dem måske for tæt - da han er blevet lidt småsyg ovenpå en tur i det jydske. Men pyt.

Hjemkomsten til København er altid med blandede følelser. Men en person fik mig nu alligevel overbevidst om, at det var helt fantastisk at komme hjem. Hjem er jo i København, selvom halvdelen af mit hjerte tilhører Jylland. Mens jeg rørte en dej til boller sammen i kollegiekøkkenet, snakkede jeg med min gode veninde på kollegiet. Jo længere samtalen skred frem, desto mere overmandede følelsen mig. Nu var jeg rigtigt kommet hjem. 

Det kan godt være, at jeg bor på 18 kvadratmeter. At køkkenet roder. At der er lidt lydt. At bygningen nok er den grimmeste betonblok på Amager. Men, det er mit hjem. Ligesom ca. 1000 andres. Jeg er inde i en periode lige nu, hvor jeg elsker kollegielivet. Jeg elsker, at der er nogle at komme hjem til. Så tak til jer på mit køkken. I gør det helt perfekt at komme hjem <3

Ønsker jer alle en dejlig søndag.

mandag den 4. juli 2016

Om en undervurderet fodboldnation og en humblebi


Island spillede mod Frankrig i går. Det undertippede, seje men også ydmyge islandske landshold kæmpede bragt mod det stærke og erfarne franske landshold. Frankrig vandt desværre kampen og sendte Island ud af EM. 

Men trods det at Island på et tidspunkt er bagud med hele 4 mål, gav de ikke op. Det er noget, jeg fandt helt enestående. Havde det været en anden fodboldnation, havde de måske langt sig fladt ned, og tænkt ”Når ja, men vi har jo tabt den her kamp, så hvorfor skulle vi kæmpe videre”?

I stedet kæmpede Island bragt og udlignede til 5-2. Franskmændene var dem overlegne, men islændingene gav ikke op. De kæmpede bravt indtil sidste minut, selvom de nok vidste, at kampen var tabt. Det finder jeg helt vildt beundringsværdigt. 

At man uanset kampens udfald bliver ved med at kæmpe til det sidste minut er spillet. At man uanset hvilke odds, man er tippet før kampen, kæmper det bedste man har lært, og viser hvad man kan. Uanset hvad nogen måtte mene om ens chancer for at klare en given udfordring, så skal man nok vise dem, hvad man er gjort af. Island har igennem hele EM kæmpet bravt og kom langt i EM-turneringen trods det, at ingen troede på dem i starten af EM ud over holdet selv.

Vi kan alle lære noget af Islands måde at spille fodbold på. For uanset omfanget af de udfordringer, vi alle står over for, så kan troen på os selv hjælpe os til at overkomme dem. Tror vi på, at vi kan klare de udfordringer, livet byder os, så har vi større sandsynlighed for at overkomme dem.

Lad os drage en anden parallel til biologiens verden. En humlebi burde ikke kunne flyve. Dens vinger er alt for små i forhold til dens krops størrelse. Men ingen har nogensinde fortalt den, at den ikke burde være i stand til at flyve, så den flyver bare. Fascinerende ikke?

Tænk på hvis vi mennesker var ligesom humblebien og gjorde det, som fysisk eller psykisk syntes umuligt. Tænk på hvis vi troede på, at det umulige var muligt. Tænk på hvis vi turde tage chancer og gøre det umulige. Tænk lige over hvis man turde kaste sig ud i nye ting, hvor man i første omgang har tænkt: ”Det kan jeg da umuligt gøre.” Men at man så bagefter opdager, at selvfølgelig kunne man det.


Både det islandske landshold og humblebien er undervurderede, men alligevel så har de på hver deres måde gjort det ”umulige”. Island kom helt til kvartfinalen i EM, og humblebien flyver. Begge er udtryk for at arbejdsomhed, flid og selvtillid kan være med til at føre dig langt her i livet. Uanset om en kamp måske syntes tabt, så lad være med at giv op. 

Kæmp for det du tror på. Kæmp for at opnå dine mål her i livet. Grib dagen. Tag chancer. Og pyt om du fejler, så er du den erfaring rigere. Go onsdag derude

onsdag den 11. maj 2016

Klodset, hvem mig?


Er der noget, som de alle i min omgangskreds kan skrive under på, så er det, at jeg er klodset. Ikke bare sådan lidt klodset. Nej, jeg er faktisk så klodset, at jeg dagligt hælder vand ned ad mig selv, når jeg drikker af en vandflaske (gudskelov er det kun vand). Det er ikke bare vand, jeg til tider får hældt ned af mig selv. Jeg har fået en rigtig god vane med at lave smoothies om morgenen. Den anden morgen ville jeg lige hælde smoothien over i et glas med det resultat, at der var smoothie i vasken, ned af skabslågen og på gulvet. Jep, når jeg gør noget, så gør jeg det 100 %, og det gælder også min klodsethed åbenbart.

Jeg husker tydeligt… okay, who am I kidding? Min promille var højere, end hvad godt er, og mit kollegiekøkken og jeg mente, at nu skulle vores fest flyttes ned til kollegiets bar. Det syntes mit fulde jeg var en smaddergod ide. De fleste andre fra køkkenet tog elevatoren ned, men jeg mente, at lidt motion ville være på sin plads. Så jeg fik lokket min nye kæreste til, at vi skulle da tage trapperne. Her kommer lige et rigtigt godt råd piger: LAD VÆRE MED AT TAGE TRAPPERNE NÅR DU ER FULD! (Det er ligeså meget en besked til mig selv).

Det går sådan set strygende ned af trapperne. Jeg er både høj på alkohol og kærlighed, da jeg langt om længe har fået score min flotte nabo (som stadig i dag trods denne episode er min kæreste). Det går måske endda lidt for godt ned af de her trapper. Jeg formår nemlig på næstsidste trin at falde ligeså lang jeg er ned på venstre ankel… av av av. Heldigvis er jeg så bedøvet af alkohol, at foden kun gør halvt så ondt, som hvis jeg havde været ædru.

Jeg bliver liggende i trappeopgangen og vrider mig i smerter, men jeg prøver da alligevel at holde en hvis facade for ikke at skræmme min nye kæreste væk. Jeg er dog helt overbevidst om set i bagklogskabens lys, at dette på ingen måde lykkedes. Men op på benene kommer jeg igen, og vi fester videre på kollegiets bar. Resten af aftenen forløber ganske fredeligt, da jeg grundet en hårdt forstuvet fod befinder mig siddende.

Jeg har efter denne aften joket med, at jeg jo blot testede min kæreste. Jeg ville jo se, om han greb mig, når jeg faldt. Jeg gik forrest ned ad trappen, så han havde altså ingen jordisk chance for at gribe mig. Det skal dog tilføjes til historien, at han i overført betydning har grebet mig flere gange siden.

En anden episode der bevidner, at mine veninder er helt klar over min klodsethed, var da jeg hjemme hos min veninde for et par uger siden. Hun ser, hvor jeg sætter mit vandglas. Pr. refleks slukker hun lyset ved siden af glasset og rykker lysestagen lidt længere til højre blot som en sikkerhedsforanstaltning, så jeg ikke med en hurtig bevægelse kom til at vælte både vandglas og lysestage.

Alt jeg vil sige med dette indlæg er, at ingen er perfekte. Nok har jeg styr på det med at planlægge og organisere, men jeg er klodset udover alle grænser. Heldigvis har gode mennesker omkring mig, der tager med, at jeg er klodset. Jeg tager også deres uperfektheder med. Jeg er sikker på, at det er vores små skæve egenskaber, der gør os til dem, vi er. Klodsethed eller ej. Hvad gør dig til dig?


Ha en rigtig dejlig dag derude